Opdatering fra vores miljøbeskyttelsesprojekter

Til tørring af vores produktionsaffald bruger vi tørreapparater med varmepumpeteknik. Disse understøttes nu af et ca. 30 KW fotovoltaisk anlæg. Denne foranstaltning giver os mulighed for at reducere brug af ekstern strøm med 50 %. Derudover kan vi fra 2022 udnytte den overskudsvarme, som vores tørreapparater genererer, til at opvarme vores lagerhal og dermed erstatte et gammelt oliefyr. Vi kan således forbedre vores Co2 regnskab endnu mere.

Vi har altid sat ambitiøse mål for vores miljøbeskyttelse. I mange år har vi arbejdet med at nedsætte vores økologiske fodaftryk yderligere. I den forbindelse har vi haft et særligt fokus på klimabeskyttelse, cirkulær økonomi og bæredygtig omgang med vand som ressource. Vi er ikke kun et forbillede inden for ætseteknik. Også vores miljøbeskyttelse har i langt tid været forbilledlig.

Vi siger tak

Allerede i slutningen af maj sagde vi farvel til vores mangeårige medarbejder og særdeles værdsatte kollega fru Schwenk, som er gået på velfortjent pension. På grund af den aktuelle pandemi kunne afskeden kun fejres i en meget lille kreds og under hensyntagen til de gældende hygiejneforskrifter. Men det har været vigtigt for alle parter, at fru Schwenk skulle have nogle ord med på vejen. Ud over anerkendende ord fik hun af ledelsen en bog og en buket blomster. Fru Schwenk, lød det, var virksomhedens venlige sjæl. Altid imødekommende og i godt humør var hun til sidst blandt andet firmaets ansigt udadtil, når hun blandt andre opgaver sad i receptionen og derfor var alle gæsternes første kontaktperson. Hendes hjertelighed og hendes gode humør blev også altid i høj grad værdsat af de besøgende.

Også for medarbejderne var det vigtigt at sige farvel til fru Schwenk, og det gjorde de selvfølgelig ikke med tomme hænder. De havde i fællesskab købt en liggestol til haven og sat deres personlige præg på i form af ætsede mærkater. Desuden et specialfremstillet bord med gravering og holder til vinglas. Et kort med et personligt digt og mange underskrifter fra medarbejderne satte prikken over i’et.

Vi ønsker fru Schwenk alt godt i hendes nye livsafsnit, mange timer i lavt gear sammen med familien, og vi håber, at hun ved et glas god vin en gang imellem tænker tilbage på sin tid sammen med hjerteteamet.

Ätztechnik Herz sætter farten op: Allerede 11 ansatte hos Herz er bæredygtigt undervejs med JobRad

Leasing af firmacykler boomer! Også hos Ätztechnik Herz i Epfendorf benytter flere og flere ansatte sig af det attraktive mobilitetstilbud, både jobmæssigt og privat.

Ätztechnik Herz har med JobRad som partner siden 2020 gjort det muligt for sine medarbejdere at bruge leasingcykler af høj kvalitet på attraktive betingelser. Indtil nu har 11 kolleger besluttet sig for en JobRad og er dermed bæredygtigt mobile. „Vi er meget glade for, at så mange medarbejdere er hoppet op på cyklen og dermed yder et bidrag til at beskytte natur og miljø“, siger direktør Steffen Herz. „Vi er overbeviste om, at et tilbud om firmacykel hører med til moderne arbejdsgiveres portefølje af benefits. Her hjælper JobRad med til altid at være en hjullængde foran i konkurrencen om fagfolk.“

Det attraktive mobilitetstilbud bidrager derudover til, at medarbejderne holder sig i form. „Den, der regelmæssigt kører på cykel eller elcykel, er mere afslappet og påviseligt mindre syg“, tilføjer Steffen Herz.

Og samtidig er det så nemt at få fat i den nye cykel.

Vores kolleger vælger den cykel, de ønsker, hos den stedlige cykelhandler eller online. Alle producenter og mærker kan vælges. Vi leaser så den ønskede firmacykel og overlader den til medarbejderen til fri afbenyttelse. Til gengæld beholder virksomheden en lille del af medarbejderens bruttomånedsløn, som så bruges til betaling af leasingraten. JobRad er forsikret og må også benyttes i fritiden. Derved opnår medarbejderen en pengemæssig fordel, som kun skal beskattes med 0,25 procent om måneden. Takket være lønreduktionen og den skattemæssige fordel sparer medarbejderen op til 40 procent i forhold til sædvanligt køb.

Altså ren win-win for alle parter.

Filmhold på besøg

For nogle dage siden havde vi besøg af et filmhold. Baggrund for besøget var optagelser til en ny imagefilm, som vi offentliggør inden for de kommende uger. Én dag lavede Kevin Kummer og hans 6 medarbejdere flotte filmoptagelser fra vores produktionshverdag, én dag var teamet i skoven. Og nu spørger du sikker: Hvorfor i skoven? Det er en overraskelse….

Mød den kvindelige bryder Sandra Paruszewski

Som mellemstor virksomhed føler vi et ansvar for vores samfund og vores region. Derfor har vi gennem en årrække ydet solid finansiel støtte til forskellige projekter og enkeltpersoner, hvis usædvanlige talent og engagement vi ønsker at give en håndsrækning. Siden 2019 har vi sponsoreret sportstalentet Sandra Paruszewski på hendes vej mod toppen inden for disciplinen brydning, der er en af de ældste olympiske sportsgrene. Rejsen mod OL er lang og hård, og vi glæder os til at understøtte hende hele vejen. Hør Sandra fortælle om sin store passion for brydning og betydningen af partnerskabet med vores virksomhed:

Hej,

jeg hedder Sandra Paruszewski og slår mine folder i bryderklubben AV Sulgen, ligesom jeg er en del af det tyske landshold i brydning. I løbet af min sportslige karriere har jeg kvalificeret mig til 5 europamesterskaber og 4 verdensmesterskaber. Mit næste store mål er De Olympiske Lege i Tokyo i 2021.

Læs mere

Et hjerte for mennesker – ikke kun tomme ord for Ätztechnik Herz

Ud over mange andre engagementer inden for sociale projekter er vi også aktive som sponsor for initiativet »JungenMenschenHelfen« (Hjælp unge mennesker), som er startet af WorldSkills Germany e.V.

Initiativet har sat sig som mål at informere unge mennesker om deres faglige muligheder og at hjælpe dem med at identificere deres stærke sider og fremme udviklingen af disse. Endvidere kan interessen for den regionale teoretisk/praktiske udannelse øges, og unge faglærte kan komme i kontakt med virksomheder, der arbejder for at understøtte unge medarbejdere.

I den forbindelse lægges der særligt vægt på tankerne om inklusion. Mennesker med handicaps opfordres til at deltage i erhvervsvejledningsarrangementer eller kurser, så de bedre kan lære deres egne stærke sider at kende. Derved kan de øge deres chancer for at blive betragtet som kompetente medarbejdere. Et engagement af denne type for vores samfunds fremtid understøtter vi gerne!

Her kan du finde den officielle sponsorvideo.

Advanced Engineering Birmingham, Blechexpo Stuttgart, Productronica München

Også i år har firmaet Ätztechnik Herz deltaget i flere messer fra slutningen af oktober til begyndelsen af november. I løbet af blot 17 dage blev virksomheden og ætsningsteknologien præsenteret for besøgende på tre forskellige messer, hvilket har øget kendskabet til firmaet yderligere. Samtidig gav det anledning til både at pleje eksisterende forretningsforbindelser og at skabe nye kontakter.

Man kan næppe forestille sig Blechexpo i Stuttgart og Productronica i München uden Ätztechnik Herz. Derimod var det første gang, firmaet deltog i Advanced Engineering i Birmingham (England), Storbritanniens største fagmesse for avanceret produktion, hvor man fik nye indtryk og idéer til brug i virksomheden.

Firmaet Ätztechnik Herz takker for den store interesse og de mange samtaler på de forskellige messer og vil også i det kommende år være repræsenteret på talrige fagmesser.

Advanced Engineering 2019 Göteborg – Ny messe er en stor succes

At netværke og søge information om nye muligheder er i dag stadig en vigtig opgave for ingeniører og udviklere for at kunne imødekomme de stadigt voksende krav til løsninger. Advanced Engineering i Göteborg giver de besøgende mulighed for at søge information om nye teknologier og produktionsmuligheder. Takket være vores konsolidering i Skandinavien kunne vi også som udstiller på denne messe gøre de mange besøgende mere fortrolige med mulighederne inden for ætsning. Mange af de besøgende benyttede lejligheden til at lære mere om ætsningsprocessen og de mange anvendelsesmuligheder. Vores medarbejder Lars Bille hilste og desuden også eksisterende kunder velkommen på standen, og han fortalte dem om Herz‘ nyeste bedrifter og resultater i Skandinavien. For os var det hele vejen rundt en succesfuld start på messen.

ny distributionspartner i Skandinavien

Siden vi i 2017 for første gang deltog som udstiller på messen Elmia Subcontractor i Jönköpping i Sverige, har vi været i stand til at udbygge vores engagement i Skandinavien yderligere. For et par uger siden blev Lars Bille en del af vores team som ekstern distributionsmedarbejder for det skandinaviske område. Lars Bille får ved behov støtte fra flere kollegaer på stedet. Ud over en teknisk efteruddannelse rundt om ætsning i Ependorf, var Elmia Subcontractor 2018 det første, synlige optræden i Sverige. Sammen med vores administrerende direktør Steffen Herz lykkes det Lars Bille sammen med sine kollegaer at hilse på mange gæster ved vores messestand i Jönköpping og rådgive dem inden for det tekniske område. Vores facit er, at messeugen var en succesfuld start i Skandinavien.

Vi glæder os sammen med Lars Bille samt Roman Butsinski, Artem Trotski og Ola Hägg at have fået kontaktpersoner til vores kunder i det skandinaviske område, der taler modersmålet.

BMX-freestyleren Chris Böhm i New York

BMX-freestyleren Chris Böhm, som er 3-dobbelt tysk mester og indehaver af verdensrekorden, har taget New York med storm.

Vi har støttet Chris i nogle år og glæder os over, at han bærer navnet Ätztechnik Herz ud i verdenen.

Bliv imponeret over hans færdigheder i hans nyeste videoklip.

Link: www.youtube.com