Experimentierwelten Rottweil – Sammen er vi med til aktivt at forme regionens fremtid

At indføre børn og unge i arbejdslivets temaer og samtidig fremme deres modenhed til at uddanne sig og på den måde understøtte udviklingen af næste generations fagfolk til regionens virksomheder – det er målet for Experimentierwelten i Rottweil.

At bakke op om de nye kræfter, der senere skal tage over, og dermed sikre virksomhedernes fremtid med hensyn til kvalificeret faguddannet arbejdskraft er også et af vores mål. Det var således nærliggende, at vi også ville engagere os som partner i dette projekt under Campus Schule-Wirtschaft geG. Endnu et element i bestræbelsen på at sikre vores virksomheds fremtid og et fantastisk supplement til vores ModernWork-arbejdspladser til mennesker, som står tidsfleksibelt til rådighed.

Men hvad er Experimentierwelten helt præcist?

I 2020 åbnede denne science-udstilling. Elever, lærere og familier kan på en sjov måde gå på opdagelse og afprøve naturvidenskabelige fænomener fordelt over 41 eksponater. De besøgende indføres på den måde i naturvidenskab og teknik med legen som udgangspunkt. Fra Pythagoras, Newtons vugge og corioliskraften til reaktionstest, kuglebane og kugleballet eller også diverse logik- og færdighedseksperimenter. En god lejlighed til at opdage nyt eller at mærke sig, hvad man allerede har lært ved hjælp af anskueliggørende eksperimenter – ikke kun for børn og unge. Også voksne og erhvervserfarne har her en fantastisk mulighed for at opdage nyt eller måske få genopfrisket gammel viden.

Men udviklingen ophører ikke ved Experimentierwelten. For tiden er endnu et areal til de nye Arbeitswelten ved at blive oprettet. Fra sommeren 2023 vil man her kunne dykke ned i Arbeitswelten, både reelt og virtuelt.

Impulswelten, der blev introduceret allerede i 2013, en klatredag i Kletterzentrum K5 i Rottweil, fuldender dette “udbud af verdener”.

Vi glæder os over denne mulighed for at være Welt-partner. Innovation i regionen med Ätztechnik Herz.

Han udlever musikken med hver en fiber i sin krop – Damiano Maiolini

Det glæder os at kunne præsentere jer for sangeren og sangskriveren Damiano Maiolini. Allerede i 2021 sponsorerede vi Damiano på sin vej mod at erobre musikverdenen.

I „The Voice Of Germany“ begejstrede den unge Damiano Maiolini med de delvist italienske rødder sit store publikum, og han anses i dag for at være et af Tysklands mest lovende nye talenter inden for pop-slagere. Hans særlige kendetegn er den enestående høje og glasklare stemme, der adskiller ham fra mængden. For sine fans er han karismatisk og sympatisk og et ægte multitalent.

Ikke mindst på grund af disse egenskaber er han at finde i flere produktioner og reklamekampagner, og han optræder med sit sceneshow, på festivaller, i TV-shows og ved andre store arrangementer. Han kan allerede se tilbage på mange musikalske succeser. Således blev hans single “Solo Tu” kåret som “Schlager des Monats” af det tyske radio- og tv-selskab MDR, hans hit “Ich will nur Dich” kom direkte ind på de tyske Airplay-charts, og hans plade “GEMEINSAM” blev som “Hymne for menneskeligheden” valg som SANGEN til Christopher Street Day i Köln.

Damiano glæder sig til højdepunkterne i 2023, for eksempel sin optræden sammen med Michelle og Loona og sin egen koncert sammen med Annermarie Eilfeld.

Har ser også frem til flere udendørs slagerfestivaller og andre festivaller, hvor han dele scene med kunstnere som Anna-Carina Woitschack, Stefan Mross eller Anna-Maria Zimmermann.

Det er uden for enhver tvivl, at Damiano elsker og udlever musikken med hver en fiber i sin krop. Og det er grunden til, at vi gerne vil støtte ham på hans vej. Vi er stolte af vores kunstner og er spændte på hans videre færd!

Herz goes Green – et nyt mål for 2023 og mange år fremover.

Allerede i februar afholdt Herz-ledelsen sit årlige kickoff-møde. Ud over rapporterne om det forgangne år handlede det især om planer og mål for det nye regnskabsår. Tidligere var der mest fokus på salg og processer, men i 2023 står blandt andet et stort bæredygtighedhedsprojekt i centrum.

Herz goes green – sådan hedder det – er et flerårigt projekt, og målet er fortsat at fremme virksomhedens bæredygtighed og tilsvarende forbedre det økologiske fodaftryk. Mens den nye projektledelse i øjeblikket er i gang med at definere den præcise målsætning, anmoder vi allerede nu alle vores medarbejdere om at komme med forslag til nye tiltag. Alle er klar over, at nogle tiltag kan implementeres hurtigt, mens andre har brug for længere tid. Fra maj er det projektteamets opgave at definere tidsrammerne og at udarbejde en prioriteret liste. Vi ser frem til de mange ideer, og vi kommer selvfølgelig til at skrive om de udvalgte tiltag på vores socialmedia-kanaler og her på hjemmesiden (se faneblad „Herz goes Green“ i området „Virksomhed“).

Modern-Work – arbejdspladsen, der har fokus på hele familien

Hvem kender ikke til det? At få familie og arbejde til at gå op i en højere enhed er en af vore tids største udfordringer. Fleksibilitet er nøgleordet, der ofte bruges i forbindelse med denne vanskelige situation. Både virksomhederne og deres medarbejdere må gang på gang spørge sig selv, hvordan dagens udfordringer kan forenes med de andres forventninger. Det er netop denne udfordring, vi tager op, for, når der mangler fagpersonale, er det endnu vigtigere at give medarbejderne mulighed for fleksibilitet. Det giver dig en sikker arbejdsplads og en sikker indtægt, og det giver virksomheden mulighed for at bruge sine menneskelige ressourcer effektivt, så den kan opnå sine virksomhedsmål. Resultatet er en win-win-situation. Efter at have undersøgt mulighederne på vores lokationer udviklede vi et koncept, så vi nu kan tilbyde arbejdspladser, der passer til dine personlige behov. Uanset om det er unge forældrepar, der på grund af børnepasning har brug for fleksibilitet, eller medarbejdere, der eksempelvis tager sig af et ældre familiemedlem – vores Modern-Work-arbejdspladser giver mulighed for at tilpasse arbejdstiderne til de individuelle behov.  Vi har allerede oprettet seks arbejdspladser af denne type. Halvdelen af disse arbejdspladser er allerede blevet besat af medarbejdere, der har benyttet sig af tilbuddet.

Det glæder os, at vi med Modern-Work-arbejdspladserne hat taget endnu et skridt i retning mod en god work-life-balance, og at det er lykkes for os at genaktivere potentielt uudnyttede faglige ressourcer.

Udvidelse af det eksisterende solcelleanlæg

For få dage siden startede den længe ventede udvidelse af solcelleanlægget på taget af vores virksomhed Bendelbach i Epfendorf. Allerede for noget tid siden havde virksomheden besluttet sig for at fortsætte udvidelsen, men de måtte vente nogle måneder, fordi modulerne ikke var tilgængelige. Nu er øjeblikket kommet, og et professionelt firma har monteret det nye anlæg, der har en topkapacitet på 140 KW. Det øger solcelleanlæggenes volumen på vores lokationer, der nu har en samlet kapacitet på ca. 240 KW.

Men det er ikke alt. I starten af året kom der gang i projektet „Herz goes green“, og der følger sikkert flere investeringer for en mere bæredygtig fremtid.

Modernisering af udviklingsteknikken

Allerede for mere end et år siden besluttede vi at investere i en moderne ny udviklingslinje. Efter 20 år siger vi farvel til det eksisterende anlæg, som erstattes af et moderne anlæg fra firmaet Schmid. Anlæg fra denne producent med hjemsted i Freudenstadt har længe været i brug hos Herz og er kendt for deres pålidelighed. Derfor undrer det ikke, at det gamle anlæg også var fra Schmid, og at man i forbindelse med generationsskiftet holder fast i dette mærke. Det nye anlæg består af to udviklingskamre og er selvfølgelig udstyret med moderne styring. Inden udskiftningen blev medarbejderne i den pågældende afdeling introduceret til den nye styringsteknik. Derfor kunne anlægget allerede fra første dag nå op på sin fulde kapacitet i toholdsdrift.